Baggrund

Mit navn er Maral Namin og jeg er indehaver af Lumin.
Jeg er uddannet kosmetiker på CPH-West, og mine erfaringer strækker sig tilbage til årtusindeskiftet.
I december 2003 valgte jeg at blive selvstændig i en forretning på Frederiksberg. I de fem år jeg arbejdede der, gennemgik jeg en stor personlig forvandling, som jeg uden tvivl har draget nytte af.
Da jeg i august 2008 startede med at læse HF, for at udvide min horisont, var jeg nødsaget til at stoppe i denne forretning, da det økonomisk ikke længere hang sammen.
I marts 2011 blev jeg mor til en lille pige, og valgte at gå hjemme med hende i 11 måneder.
I februar 2012 startede jeg på medicinstudiet, hvilket jeg er utrolig glad for. Studiet lader mig inddrage helt nye dimensioner i mit arbejde.
Jeg oplever, at kunne give mine klienter mere end blot en traditionel behandling, men også råde og vejlede den enkelte biologisk, anatomisk og kemisk – alt med henblik på større velvære.
Siden jeg blev selvstændig, har det været min drøm at åbne et stort sted, med mulighed for at tilbyde vidt forskellige behandlinger såvel som vejledninger.
De fleste forældre kan nikke genkendende, til det faktum at blive modnet på en helt ubeskrivelig måde, når de får deres første barn – det kan jeg i særdeleshed.
Mit lille mirakelbarn er en ubeskrivelig inspirationskilde i min hverdag, ikke mindst til dette projekt!
I september 2012, kort inden jeg fyldte 34, fik jeg diagnosen follikulært lymfom.
Da dramatikken havde lagt sig, kom der yderligere nye dimensioner til – holistik, autencitet, sundhed, velvære – alle disse begreber giver helt ny mening.
Jeg kan prise mig lykkelig for et fantastisk netværk, allervigtigst en ubeskrivelig støttende familie.
Det blev endelig tid, tid til at fuldføre og udleve drømmen.
Jeg er meget glad og stolt over, at kunne byde hver og en af jer velkommen ind i min drøm.
Nu er resten op til dig…..
Mange kærlige tanker
Maral Namin