Filosofi

Det kan hurtigt komme til at lyde som en kliché, når vi siger, at vi hos Lumin ønsker, at du som klient, skal føle dig mere end velkommen – så lad det komme an på en prøve!
Når du kommer hos os, er du velkommen til at komme i så god tid som du har lyst til – faktisk sætter vi pris på, at du kommer i rigtig god tid.
Vi ønsker at du vil opleve, at nå ind til den indre ro, som vi godt vil hjælpe dig ind til – både ved de behandlinger og vejledninger vi tilbyder og med den atmosfære vi ønsker at skabe. Ikke mindst er det vigtigt for os, at kunne overholde tidsbestillingerne til rette tid, så hverken du som klient, eller vi som behandlere og vejledere skal opleve unødig forsinkelse.
Der er rig mulighed for at sidde i vores hyggelige sofahjørne, med en kop helsethe, vand eller kaffe, nyde lidt frugt mm., og evt. læse i et af de blade vi lægger frem til dig – vi tilbyder også frisklavet smoothies til et symbolsk beløb.
Når du kommer hos os, beder vi dig om at tage skoene af, og du vil derved blive tilbudt et par varme sokker eller “futter”. Vores tanke bag dette er, at skabe ro omkring dig, ved at fjerne unødigt støj fra fodtøj, at vi fra start vil hjælpe dig til bedre jordforbindelse, samt at din oplevelse hos os skal være så afslappet som overhovedet muligt.
Så om du skal have foretaget en lille hurtig behandling på et kvarter, eller om du er hos os i et par timer, gør ingen forskel for os. Din oplevelse er vigtigst for os, og du er hjertens velkommen en hel time før din aftalte tid.
Derudover stræber vi på, at samle så mange behandlingsformer som muligt, under samme tag. Det gør vi, både fordi vi synes det er spændende for os selv, da vi kan bruge hinanden til sparring, men ikke mindst for dig som klient, som kan få samlet mange af sine personlige gøremål ét sted, og derved spare tid.
Du kan fx. få en ansigtsbehandling i forbindelse med en massage og en tur i spa. Eller måske er du gravid og skal til konsultation hos jordemoderen, og kan ved samme besøg få Kranio Sakral Terapi, akupunktur eller noget helt femte – mulighederne er mange, og vi gør vores bedste for at imødekomme dine ønsker.
Ønsker I parbehandling, veninde behandling eller måske mor og datter behandling, kan vi også klare det. Ring eller skriv blot til os, og vi koordinerer det for jer, så I kan være i samme rum.
Ydermere arrangerer vi også polterabend, firmaarrangement mm. – kontakt os, og vi kan hjælpe med idéer til sammensætning af lige netop det du/I vil have.
Vi ser frem til at tage imod dig!
Team Lumin